Hvem kan søge vores ungdomsboliger:
Du kan søge vores ungdomsboliger, hvis du er:
1. Ung under uddannelse.
Du kan dokumentere, at du enten skal starte på eller er i gang med en uddannelse, som er SU godkendt.
-eller:
Du skal i gang med eller er i gang med en erhvervsuddannelse.
OBS! Boligerne på Klinkbjerg, Søndergade, Nybro og Præsteskoven i Aabenraa kan kun lejes, hvis dokumentation for uddannelse kan fremvises - denne dokumentation kan også kræves løbende i selve boperioden.
2. Ung med særligt behov.
Med hensyn til unge med særligt behov må det bero på en konkret vurdering af den unges økonomiske og sociale forhold, om vedkommende henhører under den berettigede personkreds.
Hvis du er i tvivl om dine muligheder, er du altid velkommen til at kontakte kontoret.