Medindflydelse

Som beboer i BoligSyd er du sikret maksimal medindflydelse på egen boligsituation, såfremt du ønsker det. BoligSyd sætter en stor ære i, at fremme beboerdemokratiet mest muligt – f.eks. gennem afholdelse af årlige beboermøder hvor der vælges afdelingsbestyrelse, fastlægges budget for afdelingen, og forslag fra beboerne sættes til afstemning blandt afdelingens beboere.

Hver enkelt afdeling er en selvstændig økonomisk enhed, hvor beboerne stort set suverænt bestemmer over afdelingens økonomi. Dog har organisationen og kommunen en tilsynspligt, som sikrer, at der ikke sker uheldige dispositioner for afdelingens beboere.

Vi støtter vores afdelingsbestyrelser ved, i samarbejde med forretningsførerselskabet Dalbo, at få lavet gode kurser for bestyrelserne. Ligeledes anbefaler vi deltagelse i øvrige kurser, som bliver afholdt af BL (boligselskabernes landsforening) og evt. andre aktører på markedet - selvfølgelig i det omfang bestyrelserne har lyst og tid til at deltage. Dog skal afdelingens budget også have afsat penge til kurser for at det kan lade sig gøre, da det er afdelingerne der betaler bestyrelsernes kurser.

Ligeledes støttes afdelingsbestyrelserne i deres daglige arbejde af såvel administrationen som organisationsbestyrelsen i det omfang, der måtte være behov for dette.



Sidste nyt fra Boligsyd

Grundkursus for afdelingsbestyrelser klik her

Til beboere i BoligSyd - tilmelding til e-Boks Klik her

Stofa pris-og produktoversigt 2017 for de afd. der har en kollektiv aftale med Stofa klik her

Se hvor meget du kan få i boligstøtte klik her

 

Kontakt



Til toppen